Det skal nok komme en dag - og du siger bare til, de formere sig som kaniner haha, så sender jeg et kg orme 🪱🌱

Amen din far er jo et DR program værdig! Inspiration til næste emne her inde 🐞

Jordkælderen vil jeg gerne se, lyder ustyrligt fedt!

Merci ❤️

Hvis du også er træt af tomme plot twists og Marvel-mos, så snup en aften med én af disse.

Jeg blev selv sendt i armene på dem af den vise Feddit-bruger @Nangijala (hvordan tagger jeg?😂)– og tak for det! Der er flere til denne uge!

1. Another Year (Mike Leigh, 2010) En lille britisk perle om hverdag, tid og tavs ensomhed. En film hvor ingenting sker – og alt føles. Som at drikke te med livet selv.

2. The Father (Florian Zeller, 2020) Hopkins i sit livs rolle som mand med demens. Hjernen vrides, hjertet knuses. En film der viser, hvordan det føles indefra. Uafrystelig.

3. Kvinde på Krigsstien (Benedikt Erlingsson, 2018) En islandsk eco-thriller-komedie?! Jep. En badass kvinde saboterer elmaster i kamp for naturen – med kor og alt muligt. Vildt, visuelt og vedkommende.

Garanteret visdom uden overflødig action og med masser af eftertanke. ❤️☀️

Wee sejt!

For en lille måned siden satte jeg mine kompostorm ud i deres nye hjem – og nu begynder de for alvor at komme i gear. Det er vildt fedt at følge med i, hvordan de arbejder, formerer sig og omdanner madaffald til ren guldjord.

Projektet har åbnet en hel verden af læring om biokultur, mikroorganismer og kredsløb. Altså – det er jo bare lidt halm og bananskræl, men det føles som at opdage en hel underground-økologi.

Nogen andre her, der nørder med orme, bokashi eller andet biokultur-biks?

Tillykke ☀️❤️

Det her er max sweet! Jeg vender fluks tilbage med reviews og fornyelse om et par dage ☀️👌🤩

Ej hvor fedt med Another Year! Den er fluks røget på min “vi-har-puttet-børnene-og-vil-rammes-af-eksistensen”-liste 🙃

Elsker det med, at den føles forskellig alt efter hvor man er i livet… det er sgu den slags film der bliver siddende. Og Tom og Gerri?! 😂 why… Hah… Jeg kan allerede mærke, at jeg kommer til både at grine og få lidt ondt i maven.

Tak også til søsteren for den islandske tossefilm – jeg siger bare: mere af den slags!..

Især fordi jeg qua en hjerne der ikke altid har ro på, har mega svært ved det med film ;!)

Har du flere film i den der “livets stille eksplosion”-genre? Gerne hvor man både føler sig lidt klogere og lidt mere menneske bagefter.

Det sgu sejt! ☀️

JEG ELSKEDE DEN! OMG TAK! ☀️ haha altså genial.

Jeg må da se Kvinde På Krigsstien. Tak for god anbefaling.

😂❤️ well… Who needs backup anyway

Nul niks, nada. Det bliver så skønt, med 3 uplanlagte uger. Omend jeg også helst ville holde ferie senere, men nej tvunget ferie når alt er lukket.

Min søster har købt hus, så vi skal nok hjælpe dem lidt, hvor jeg har overvejet telt op i deres have også sove ude med alle ungerne imens de voksne ordner.

Du fortjener en medalje bare for at fejlsøge DNS med en Pi der selv har kappet navlestrengen. 😉

Jeg har lige set Hotel Romantik på DR og må indrømme: hvis det er standarden for reality-tv, så er jeg gået glip af noget helt vildt godt. Jeg har allerede grint, grædt og været forarget over fjernsyn, men på den okay måde. Det er stadig reality, bevares, men på en pæn måde. Og de her mennesker bliver faktisk ikke portrætteret dårligt - tværtimod. Der er varme, respekt og ægte liv i det.

Her er et bud:

Velkommen til Kulturmandag!

Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.

🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?

Kæmpe respekt for den måde, du håndterer det på. Det er virkelig en svær balance - at stå ved sin egen mavefornemmelse uden at pege fingre eller gøre nogen forkert. Du viser faktisk præcis den empati, som barnet i situationen mangler og det smitter. Din måde at nudge på, med ro og nærvær, gør meget mere end en direkte konfrontation ofte ville. Og du har helt ret… Selvfølgelig gør de fleste forældre gør det bedste, de kan med det overskud, de har. Men det gør stadig en forskel, at der er nogen i rummet, som tør være en anden stemme – også selvom det kun er gennem handling.

Det giver super god mening, så vær ikke for hård ved dig selv - på trods af alt det vi har med os. 😊

Tak for et virkelig stærkt og nuanceret svar.

Det med sprogets kompleksitet og intentionen bag - det rammer godt. Jeg er helt enig i, at sprog kan være både sjovt, kærligt og legende, og vi bruger det faktisk også selv sådan herhjemme. Vi kalder også hinanden tossede ting i kærlig tone - det er noget af det fineste, når det netop bygger på tryghed.

Her er alle børnene bare under 7, så jeg tænker nogle gange, at der måske er en anden sårbarhed i spil, og at de stadig er i gang med at afkode hvad der er for sjov, og hvad der ikke er. Men som du også siger - unger er omstillingsparate og klogere end vi tror. De kan godt navigere i forskellige arenaer, og det er en vigtig pointe, jeg tager med mig.

Der hvor det lander tungt i mig, er nok det du også nævner: hvis sproget bruges til at lukke ned - ikke forbinde. Hvis det bliver magt og afmagt, ikke kærligt drilleri.

Jeg synes virkelig godt om din tilgang med at tale med børnene om det. Stille åbne spørgsmål og lade dem mærke efter, før vi voksne propper vores egne svar på. Det vil jeg tage med mig. Det giver faktisk en mulighed for at styrke deres dømmekraft og empati - og det føles godt og rigtigt.

Og ja - samtalen med fru Sommerhave er stadig første skridt. Det er hendes bror, og jeg vil gerne finde en vej, hvor vi både kan tale ærligt og vise respekt, samtidig med det ikke skal være totalt royalt og formelt i tonerne. Måske kan noget af det, du skriver, give hende en anden vinkel på det. Så må vi se, om vi sammen kan plante nogle reflektionsfrø - roligt og uden drama.

I er så kloge herinde altså - tak for at I gider dele jeres tanker. Det betyder meget.

Wow. Tak for en helt igennem rørende og klog besked. Jeg vågnede til dine ord, og de ramte mig lige i hjertet. Det du skriver, vækker en stærk følelse i mig af både “lad mig passe på dig” og “hold kæft, hvor er du sej!”, med dit skriv vækker du også noget i mig - min skyggeside og forsvar. At ville forsvare de som ikke selv umiddelbart gør, som du forklarer i din tilgang - Det aktiverer min skyggeside, jeg selv kender.

Jeg tænker faktisk ikke du er konfliktsky, men en slags omsorgsmægler, der velovervejet tænker i flere baner og er en der prøver at hele frem for at flække.

Samtidig med du har en meget stærk omsorg for dig selv også - og du er meget bevidst om hvordan og hvilke “kampe” der skal tages.

Jeg kender ikke min svoger særlig godt. Han virker som én, der har bygget et stort skjold bag en mur i en lukket kasse, hvor nøglen er smidt væk. Og det er selvfølgelig et forsvar. Vi er på mange måder hinandens modsætninger - især når det handler om faderrollen.

Men du har ret: det skal mødes med omsorg. Hver gang. Ikke kun for hans skyld, men også for børnenes. Det er dog ikke min kamp at tage direkte nu - Det er min kones bror, og jeg tror, det første skridt er at have en god og rolig snak med hende - måske med udgangspunkt i nogle af de tanker, du har delt. Med kærlighed til dem begge.

Tak for at dele så åbent. Det betyder virkelig meget.

😂 i know - de har en ret stærk familie dynamik. Jeg skal lige finde vinklen når det handler om familie, da jeg har det svært med ultimatum. Omend jeg tænker, at hun skal tage en snak med sin bror 1-1.

Det lige det med at få det ud og vendt først.