• FlapKap@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    4
    ·
    1 year ago

    men det er vel netop tilhængeres reaktion der er grunden til at de brænder koranen af i første omgang. Det er også derfor de gør det foran ambassaden. Paludan har brændt koraner af alle mulige andre steder hvor det også har været en åbenlys provokation, men forskellen nu er at han gør det foran ambassaderne.

    Jeg synes det ville være forsimplet at reducere en kommende lov til kun at handle om at brænde specifikke tekster af. Ja, det er konkret det handlingen er, men det betyder meget mere end det. Der er også lovgivning der forbyder at brænde andre nationers nationalflag, som vel egentligt bare er at sætte ild til noget farvet stof.

    Jeg kunne forestille mig at en evt. kommende lovgivning vil være formuleret sådan at det kun bliver forbudt hvis det bliver gjort netop for gevaldigt at provokere fremmede magter, så det stadig vil være tilladt at smide biblen på grillen eller toraen i pejsen.

    Uanset hvad så bliver det spændende hvordan en evt. lov bliver formuleret og hvordan de vil håndhæve den. Alt efter ordlyd kan det gå fra slet ikke at virke til rent faktisk at give kritikerne ret i at det er en indskrænkning af ytringsfriheden.