• 0 Posts
  • 12 Comments
Joined 24 days ago
cake
Cake day: February 18th, 2025

help-circle
  • Udendørs tænker jeg kartofler, gulerødder, løg, squash og græskar. De er ikke så svære at dyrke, og det er ting, jeg ved, vi får brugt. Derudover vil jeg prøve med majs og bønner. Jeg har haft bønner før men ikke majs. Jeg vil prøve at lave et hjørne med et setup, der hedder “de tre søstre”, hvor man får bønner til at gro op ad majs i stedet for op ad espalier eller andet, og så laver man bunddække med græskar eller squash.

    Drivhus har jeg aldrig prøvet at have før, men jeg håber på tomater og chili, evt. agurker. Vi spiser en del mexikansk-inspireret mad, så det kunne være fedt at lave sin egen salsa.


  • Det er ok. Der er nogle funktionaliteter, jeg savner. Fx er jeg vant til i chrome at kunne trække et link op i toppen af vinduet og åbne et nyt tab på adressen, og det kan man ikke i vivaldi. Eller også kan man, men jeg har ikke slået det til endnu. Der er rigtig meget, man kan tilpasse, er mit indtryk. Man får sikkert ikke den bedste oplevelse out of the box. Derudover tror jeg, det er LIDT langsommere. Ikke i load af hjemmesider men fx i at åbne et tomt tab. Og nogle ting føles bare lidt off. Det er svært at beskrive. Det føles nok bare som en billigere oplevelse sådan alt i alt.






  • Jeg er langtidssygemeldt med stress. Jeg er virkelig glad for at have køkkenhave, men de sidste par år er det ikke blevet til noget, og det jeg plejede have er fuldstændig tilgroet. Nu er det som om, der er begyndt at være lidt mere at rykke med, så jeg har købt ind til at gå i gang med nogle forskellige ting. Om ikke andet så er ideerne i hvert fald begyndt at komme tilbage.

    Først og fremmest har jeg et drivhus liggende, der skal bygges op ad en gavl. Jeg købte det sidste år i et anfald af kådhed, og jeg har ikke engang pakket det ud. Det skal samles, og så skal der laves en sokkel af træ, for soklen på vores hus stikker ud, så bunden skal hæves op til toppen af soklen. Jeg har tegnet en plan for hvordan det skal bygges, men jeg skal lige samle drivhuset først, så jeg er helt sikker på, at målene faktisk passer.

    Derudover vil jeg anlægge noget ny køkkenhave, som er tættere på huset, og som er nemmere at holde end det gamle var. Der har jeg købt nogle kanter, så det bliver et 4x4 meter “højbed” man kan steppe op i, for så kan jeg få sneglekant på. Vi har helt overdrevent mange dræbersnegle, og de gør mig sindssyg, så det handler simpelthen om at få så meget areal som muligt ud af de samme meter sneglekant. Jeg ruller pap ud og smider kommunekompost på, så det bliver no dig, og det kunne sikkert have godt af at ligge et halv år, inden jeg bruger det, men jeg vil se, om det ikke kan gå alligevel.

    Egentlig er det allervigtigste at have noget at gå og pille i og at få den der følelse af faktisk at få bygget noget og groet noget og at have haft fingrene nede i jorden og sådan. Det må ikke gå for hurtigt. Jeg når kun det jeg når. Men jeg bliver da glad, hvis jeg ender med at få et par hjemmedyrkede grøntsager til sommer :)


  • Nej, gården går forhåbentlig ikke nogen steder. Lige nu er vi i en overgangsperiode, kan man vel sige. Jeg er sygemeldt og har været det længe, og det job der kørte mig i sænk er jeg blevet fyret fra for længe siden. Selvom jeg bare går hjemme - og det i øvrigt overordnet går meget bedre end det har gjort tidligere - så rækker ressourcerne stadig ikke til lige så meget hobby, som jeg gerne vil, men jeg satser på, at det kommer igen engang. Jeg føler nemlig også, at livet er mærkeligt meningsløst, når jeg ikke får noget til at gro eller bygger noget eller noget andet i den retning. Men lad det være en advarsel om stress. Man kan ikke få det til at gå over bare ved at tage sig sammen.

    Det gode ved at være sygemeldt er i øvrigt, at man vænner sig til en lavere indkomst, og i sidste ende kan det være redningen i den forstand, at jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke behøver at komme tilbage og arbejde lige så meget som før. Som du også siger, så er der en masse dyre ting, man slet ikke har brug for.


  • Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.


  • Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.


  • Hvis det er ok at spørge - hvordan passer dine hobbyer sammen med dit arbejde? Vi flyttede på landet for fem års tid siden, og der er snart ikke den ting, jeg ikke har haft ambitioner om at involvere mig i. Høns, ænder, gæs, geder. Anlæg af køkkenhave, frugttræer og skov. Ombygning af stald til værksted. Jeg nåede at have en fornuftig køkkenhave et par år, og jeg har da også fået fikset et par ting i værkstedet og lavet isolering nogle steder, men i store træk har jeg mest af alt skaffet mig en meget lang stresssygemelding bare ved at prøve at passe mit almindelige job, og i stedet for at min landhobby blev noget, jeg kunne komme hjem og stresse af med, så blev det en ting, der gjorde mig trist, fordi jeg sad på kontoret på arbejde og tænkte på, hvor meget jeg hellere ville sidde derhjemme i min køkkenhave.

    Er din jord og dine dyr en levevej for dig? Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?