Jeg er nysgerrig!

  • EnligSvale@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    9
    ·
    19 hours ago

    Jeg er langtidssygemeldt med stress. Jeg er virkelig glad for at have køkkenhave, men de sidste par år er det ikke blevet til noget, og det jeg plejede have er fuldstændig tilgroet. Nu er det som om, der er begyndt at være lidt mere at rykke med, så jeg har købt ind til at gå i gang med nogle forskellige ting. Om ikke andet så er ideerne i hvert fald begyndt at komme tilbage.

    Først og fremmest har jeg et drivhus liggende, der skal bygges op ad en gavl. Jeg købte det sidste år i et anfald af kådhed, og jeg har ikke engang pakket det ud. Det skal samles, og så skal der laves en sokkel af træ, for soklen på vores hus stikker ud, så bunden skal hæves op til toppen af soklen. Jeg har tegnet en plan for hvordan det skal bygges, men jeg skal lige samle drivhuset først, så jeg er helt sikker på, at målene faktisk passer.

    Derudover vil jeg anlægge noget ny køkkenhave, som er tættere på huset, og som er nemmere at holde end det gamle var. Der har jeg købt nogle kanter, så det bliver et 4x4 meter “højbed” man kan steppe op i, for så kan jeg få sneglekant på. Vi har helt overdrevent mange dræbersnegle, og de gør mig sindssyg, så det handler simpelthen om at få så meget areal som muligt ud af de samme meter sneglekant. Jeg ruller pap ud og smider kommunekompost på, så det bliver no dig, og det kunne sikkert have godt af at ligge et halv år, inden jeg bruger det, men jeg vil se, om det ikke kan gå alligevel.

    Egentlig er det allervigtigste at have noget at gå og pille i og at få den der følelse af faktisk at få bygget noget og groet noget og at have haft fingrene nede i jorden og sådan. Det må ikke gå for hurtigt. Jeg når kun det jeg når. Men jeg bliver da glad, hvis jeg ender med at få et par hjemmedyrkede grøntsager til sommer :)

    • Klorofyl@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      9 hours ago

      Gl med projektet. Kommer der nogle billeder op :) ?

      Btw, angående snegle, de kan ikke svømme. I teorien kunne man lave en lille voldgrav om ens køkkenhave, og så burde man være sneglefri efter nogle år.

    • Burgerlegend@lemm.eeOP
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      4
      ·
      17 hours ago

      Også mega fedt projekt. Kæft jeg føler mig kedelig med alle de inputs der kommer. Det lyder mega fedt, og godt at tage det i små bidder med stress - så bliver du nemlig ikke stresset over det!

      Men godt nok at have et mål, med et par grøntsager til sommer. Så har du noget at arbejde ud fra kan man sige.

      Hvilke grøntsager, frugter og andet har du tænkt dig at dyrke? 🤩

      • EnligSvale@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        17 hours ago

        Udendørs tænker jeg kartofler, gulerødder, løg, squash og græskar. De er ikke så svære at dyrke, og det er ting, jeg ved, vi får brugt. Derudover vil jeg prøve med majs og bønner. Jeg har haft bønner før men ikke majs. Jeg vil prøve at lave et hjørne med et setup, der hedder “de tre søstre”, hvor man får bønner til at gro op ad majs i stedet for op ad espalier eller andet, og så laver man bunddække med græskar eller squash.

        Drivhus har jeg aldrig prøvet at have før, men jeg håber på tomater og chili, evt. agurker. Vi spiser en del mexikansk-inspireret mad, så det kunne være fedt at lave sin egen salsa.

        • Burgerlegend@lemm.eeOP
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          2
          ·
          14 hours ago

          Det lyder nice, og som et godt hyggeprojekt at kaste sig over. Har stor respekt for det her jord til bord koncept, hvor man høster noget af det man selv bruger.

          Har i børn?